torsdag den 12. januar 2012

Nye favoritter

Jeg beklager at tuberne er skæve, halvtomme og bulede, men jeg har ikke fået taget et billede af dem tidligere, og jeg blev enig med mig selv om, at det var ok, for så kan I da ikke være i tvivl om, at jeg rent faktisk har brugt produkterne ;)



Hårkuren er fra Levera med mango til farvet hår. Den dufter dejlig frugt-ish, uden på nogen måde at være klam. Jeg har ikke haft tålmodighed til at sidde med den i, så har faktisk kun brugt den som balsam, men mit hår har været blødt, nemt at rede ud og set velplejet ud. Jeg mener den kostede 70-80 kr. og jeg kan kun sige gode ting om den.

Cremen fra Weleda hedder "Calendula wind and weather cream", og er en gul salve. Den er egentlig lidt fedtet og dufter ikke af noget specielt, men når den fedtede har trukket ind i huden, føles min hud gennemfugtet selvom jeg er ude i mange minusgrader. Der er ikke vand i cremen hvilket gør den ekstra velegnet i koldt vejr. Den er fra Weledas baby serie, og gør derfor ikke noget for hverken forebyggelse eller reducering af ældning, så det kan man få ved enten at bruge en serum under eller ved at bruge en mere aktiv natcreme. Cremen koster omkring 150 kr.

0 comments: