Her sidder jeg kl. alt for tidligt i Aalborg lufthavn en mandag morgen i september og venter på at komme afsted.
Dette er det første billede jeg tog efter at være ankommet til Grønland. Billedet er taget fra den nedlagte mineby Ivittuut og viser Grønnedal, som jo er den danske militærbase jeg bor på.
Her er min mor og jeg på udflugt til "Laksebunden" i starten af oktober. Da jeg kom herop var det ikke nødvendigt at have jakke på, men i løbet af bare en uges tid var der ingen vej udenom både jakke, vanter og hue.
Nu er vi i midten af oktober hvor jeg var på sten-udflugt med min mor og en dame fra dalen. Vi var ude og finde sodalit, der er en rigtig flot blå sten der hovedsageligt findes i det område vi bor i.
Allerede i slutningen af oktober var der is på elvene og det begyndte at blive (hvad jeg på det tidspunkt troede var) rigtig koldt. Jeg er dog blevet noget klogere på hvad "rigtig koldt" er siden, da vi har været helt nede og snuse til -34 grader.
Allerede den første aften jeg var her var der rigtig flot nordlys. Jeg har været heldig nok til at se det en del gange siden - senest i går aftes. Det er simpelthen bare så fascinerende at stå og kigge på. Jeg kommer altid til at tænke på filmperlen "Bjørnebrødre" og "bjerget hvor lyset rammer jorden".
Dette billede er taget i weekenden foran en snedrive. Det giver virkelig et billede af hvor meget sne vi har. Måske kan I ane hvor rød jeg er i ansigtet - det var simpelthen SÅ koldt!
Her står jeg på helopladsen, hvor der er et "Velkommen til Grønnedal" skilt. Normalt er skiltet et stykke over jorden, men nu var jeg nødt til at grave det nederste fri så man kunne se hvad der stod. Sne sne sne über alles!
I dag er det tilgengæld super flot vejr. Solen skinner, himlen er blå og der er fuldstændig vindstille. Jeg er taget tidligt hjem fra jobbet for at komme ud og nyde vejret og tage en masse billeder af mit lille paradis, men ville lige lave et indlæg inden når nu jeg have tiden :)


3 comments:
ej hvor ser det dejligt ud
elsker din blog & er fast læsere
her er min blog starter en giveaway ved 200 fast læsere! :)
http://iman09-imanerhot09.blogspot.com/2012/01/giveaway_24.html
Det ser skønt ud! Hvornår kommer du egentlig til Danmark igen? :-)
Lise: Det er ikke planlagt endnu hvornår jeg skal til Danmark igen :)
Send en kommentar