lørdag den 25. september 2010

En lille ændring



Efter at have læst dette på danskewebchicks var jeg simpelthen nødt til at tage udfordringen op:

Det er blevet torsdag og vi vil gerne give dig inspiration til et blogindlæg. Du må selv bestemme om du vil skrive om noget meget personligt eller joke lidt mere omkring emnet. ”En lille ændring”. Hvis du kunne ændre en lille ting ved dig selv, hvad skulle det så være og hvorfor?

Hvis jeg skulle ændre en ting ved mig selv, ville jeg ønske jeg var mere modig. Hvis der er noget jeg ikke er nu, er det nemlig modig – og her mener jeg ikke springe-ud-fra-et-fly-i-en-million-kilometers-højde-eller-svømme-med-hajer-modig, men bare modig nok til nogle gange at gøre noget der er udover mine grænser.
Her snakker vi i stedet for vokse-ben-modig, holde-blikket-lidt-længere-end-det-er-behageligt-med-den-søde-fyr-modig, nyt-helt-anderledes-tøj-modig og måske endda rejse-ud-og-se-verden-modig.

Jeg er ikke flov over det, men klar over det. Hej jeg hedder Søs - jeg er en kylling og en tryghedsnarkoman. Hm .. Men man kan så sige, at når nu jeg er klar over det, er det også nemmere at gøre noget ved det. Jeg vil have det optimale ud af mit liv, så nu vil jeg altså prøve at ryste de gule-kyllinge-fjer af mig, og tage imod livet med åbne arme på godt og ondt. Jeg har siddet inde i en tryg, velkendt lille kasse alt for længe og nu er det altså på tid at komme ud af boksen og se livet med nye øjne - ahh!

2 comments:

David sagde ...

Kære Søs,

Du er nu ikke den kylling du siger du er. Du har taget imod livet med åbne arme, og du giver alle en chance - med åbent sind. Nogle gange bliver du skuffet, men det vokser du bare af.

Husk også, at når du skriver denne blog, så udstiller du også dig selv. Det kan godt være du er forsigtig, men en kylling - nej det er du ikke.

Keep up the good work. Jeg interesserer mig ikke synderligt for mode og skønhed, men jeg kan ikke lade være med at følge din blog, for jeg véd hvad du indeholder, og hvert et ord du skriver kommer fra hjertet.

Kærligst - Din far

Søs sagde ...

Den støtte er det aller mest vigtige - tak :)