torsdag den 16. september 2010

Bumble & Bumble Thickening Spray

”It's pretty much what it says it is (only it's not just for fine hair). It's for blow-drying, setting, protecting from heat and adding volumen, lift and controle."



Dette lyder jo intet mindre end fantastisk, så dette produkt skulle jeg da prøve, til mit stivkrampe-skandinavisk-glatte og flade hår. Jeg har efterhånden været igennem en lang række produkter, der skulle give mit hår ”nyt liv og fylde” og er for det meste blevet slemt skuffet. Så har jeg stået der med mit glatte, flade og STIVE hår, fordi produktet har valgt at jeg skulle have ”fylde” der mindede mest om totten fra ”Vild med Mary”.

Nå, men jeg fik afprøvet denne og det er indtil videre den jeg er mest imponeret over. Jeg har brugt den i ca. 2 uger, og udover at den dufter skønt og giver et resultat, er jeg også utrolig glad for dagen-derpå, hvor mit hår ikke har været fedtet og umuligt, ligesom det normalt er når jeg har forsøgt mig med stylingprodukter.

Den er utrolig nem at bruge. Man sprayer den i det våde/håndklædetørre hår og føntørrer – VOLAR – dejlig fyldigt hår, uden at det er hverken stift eller 80-agtigt. Jeg giver den ikke for lidt med sprayen, og har alligevel kun brugt ca. 1 cm. Produkt på de 2 uger, så det er noget man har længe, hvilket er meget godt til den pris. Sprayen koster omkring 200 kr., men apropos mit tidligere indlæg, kan den fås på lookfantastic lige nu til ca. 160 kr. her.

Jeg vil give den 5 ud af 6 stjerner, da jeg synes det er et rigtig godt produkt, men den har ikke fået mit til at stoppe min søgning efter det perfekte, selvom den er tæt på. Rigtig nem at bruge og et rigtig fint resultat.

0 comments: