Dette indlæg er en kanal for min gnavende, dårlige samvittighed.

Jeg tog i september måned til Grønland, med den plan at jeg skulle være i 4 måneder. Jeg var lige blevet udlært hos Magasin, og skulle ud og lave noget andet. Planen med de 4 måneder (som jeg som udgangspunkt syntes var LANG tid!) blev dog hurtigt revurderet, i takt med at jeg blev mere og mere glad for at være her. Jeg mødte en masse dejlige mennesker, fik et job jeg blev glad for og lærte helt nye sider af mig selv at kende. Kort sagt gik jeg fra parfumedulle til fjällräv..

Jeg nyder stadig at været heroppe, og har aftalt at blive her til stedet lukker til november, hvilket jeg er rigtig glad for! Bagsiden af medaljen er så bare, at jeg ikke har hverken ret meget tid eller inspiration (og deraf lyst) til at blogge mens jeg er heroppe. Det kommer nogle gange over mig, og jeg savner det rigtig meget til tider, men når fritiden er fyldt med fiskestænger, vandreture og havkajakker i stedet for de seneste kollektioner af neglelak og den nyeste forskning indenfor hudpleje, er det svært at bruge energi på de ting der plejede at fylde hele mit liv. Jeg har ikke mistet interessen, og jeg siger bestemt ikke at jeg vil stoppe med at blogge. Jeg vil bare heller ikke love at jeg gør det regelmæssigt mens jeg er heroppe. Jeg synes jeg skylder jer, der følger mig så trofast, en udmelding og det er den I har her.

Jeg har overvejet at blogge om "mit nye liv", men jeg tvivler på det interesserer ret mange af jer, og det er ikke det der er formålet med denne blog. Jeg er rigtig glad for alle jeres søde beskeder og kommentarer, og jeg glæder mig til at komme igang herinde igen når jeg engang rammer "hverdagen". Indtil videre må I dog nøjes med spredte indlæg, når der dumper noget Søsblog-ish ind i min vildmarkshverdag :)

Jeg har nu været tilbage i dalen siden tirsdag. Vi havde en smule problemer på vej til Grønland i mandags, hvilket resulterede i, at vi måtte flyve en time længere nordpå og tilbringe et døgn i Sønderstrømfjord, inden vi tirsdag kunne vende snuden mod dalen. Det vilde er, at grunden til at vi ikke kunne lande det rigtige sted mandag var en snestorm, og siden jeg ramte dalen tirsdag har vi gået rundt i t-shirt og smeltet i solen. Vejret heroppe er ret tosset, men hold op hvor er det lækkert, så længe det holder sig som det er nu! De sidste to dage har jeg siddet ude i solen og nydt livet, så selvom solen lod vente på sig, da jeg var i Danmark, har Grønland allerede kompenseret for det - I'm a happy camper! :)

Lørdag vågnede vi op til nogle meget røde rygge, efter snorkelturen. Vi smurte dem ellers godt, både på skibet med faktor 30, og med aftersun inden vi faldt i søvn, men timerne i vandoverfladen, havde alligevel vundet over fornuften. Vi smurte os godt ind igen, og udover billederne her, forlod jeg ikke skyggen. Det røde hav var simpelthen SÅ lækkert at bade i, og jeg tror sjældent jeg var været så meget i havet. Da vi kom tilbage til værelset kørte fjernsynet, og vi forstod det ikke rigtigt, før vi så dagens figur, der også helt klart var den fedeste af alle dem der havde været. En lille fjernsyns-kiggende-mand - det er da sjovt!

Sharm el Sheikh rammen herunder, var den eneste souvenier jeg købte, udover khartoush'en, og den står nu på mit bord, med det øverste af de snorkle billeder jeg viste i går. Den sidste aften tog vi på en italiensk restaurant nede ved stranden, for rigtig at hygge os. Jeg bestilte en risotto med 4 oste, og min veninde fik and. Hendes and var rigtig god, men min risotto knaste som om der var sand i den. Jeg sagde det til tjeneren, men han forklarede at det var parmesanosten der knasede. Jeg prøvede at forklare at det var som jord eller sand, men han holdt fast, og det endte med at jeg meget demonstrativt lagde kniv og gaffel og skubbede tallerkenen ind midt på bordet uden at røre den igen - hold op noget vrøvl?! De desserter vi fik var desværre også rigtig skuffende, så vi gik derfra lidt halvfornøjede.



Bussen til lufthavnen købte kl 03.40 den næste morgen, så efter restauranten gik vi hjem og pakkede det sidste inden vi gik i seng. Kufferterne skulle være klar 45 minutter før, så vi skulle tidligt op igen.

Statur over Egypten: 1 stjålet kamera, 1 nyt plastik kamera, 1 stjålet t-shirt, 1,5 bøtte faktor 30 tømt og alligevel er ryggen rød. Men det var en god tur, og selvom jeg ikke regner med at komme igen, var det utrolig dejligt med noget varme, ovenpå den lange vinter i Grønland!

Igen skulle vi tidligt op, men alt var jo legende let efter turen Cairo. Efter at vi havde spist morgenmad satte vi os ud og ventede på det firma vi skulle ud og snorkle med. Det var meget mærkeligt, og nogle fik lov til at komme ud i en bus, mens andre (inkl. os) skulle blive siddende og vente. Bussen kørte og vi sad sådan lidt "oookay??". Efter at have forsøgt at snakke med menneskerne der stod for udflugten, blev vi gennet over på den anden side af vejen, hvor en privatbil samlede os op. Vi var meget skeptiske og hvis det ikke havde været fordi der var andre med end mig og min veninde, var vi ikke hoppet ind i bilen.


Afsted gik det. Meget hurtigt, med en ung fyr bag rettet, "in da club" bragende ud af de nedrullede vinduer og diverse tingel-tagel gyngende fra bagspejlet. Hele situationen var så mærkelig, at vi sad og grinte på skift hele vejen. Da vi kom frem viste det sig at der ikke havde været plads i bussen de havde lejet, og at gutten der havde drønet os derhen var en af dykkerinstruktørerne.

Det blæste ret meget da vi nåede frem til "Sharks Bay" (tror I lige jeg havde lyst til at hoppe i det vand??), og flere af gæsterne blev ret dårlige på vej ud til koralrevene. Det var fredag d. 13. og flere af passagererne snakkede om alt det der kunne gå galt - ikke ligefrem noget der fremmede lysten til at hoppe i vandet. Skibene blev bundet sammen, da vi skulle snorkle, og de voldsomme bølger resulterede i, at båden ved siden af os fik nogle gevaldige skrammer - hold op ham skipperen blev muggen. Der tror jeg det var meget godt, at vi ikke forstod et ord af hvad han sagde ;)

Jeg bader normalt ikke i havet, da jeg ikke kan lide, at jeg ikke aner hvad der er dernede, men ned kom jeg. Det tog en del overvejelse og "du kan godt!", men da først jeg var i vandet, var det det smukkeste jeg nogensinde har oplevet. Jeg vil ikke vise nogle billeder af selve koralerne, for vores engangs-undervands-kamera viser slet ikke hvor smukt det var. Dem der er i baggrunden på det andet billede, skal I mentalt gange med ca. 300, og så er der stadig et stykke vej.

Frokosten på skibet var overraskende god, og hold op hvor var vi også blevet sultne af alt det vandplaskeri! Vi snorklede ved tre forskellige koralrev, og ved det sidste så vi en kæmpe stor fisk, som jeg selvfølgelig ikke kan huske hvad hed. Da vi kom tilbage til hotellet var dagens figur en elefant, og den synes jeg faktisk var rigtig fin. Vi kollapsede og sov allerede omkring kl. 20. Det er jo sindssygt hårdt at svømme rundt i så mange timer!?

Så nåede vi til torsdag, hvilket virkelig bare var en slappe-af-dag, ovenpå turen til Cairo onsdag. Vi var fuldstændig smadrede, og efter at have sovet så længe, at vi næsten ikke nåede morgenmaden, tog vi ned på stranden, hvor vi lå og slappede af hele dagen.



En af mine veninder har været guide i Egypten, og da hun så dette billede udbrød hun grinende "ja, man kan da godt se, at I er tourister!". Jeg lader den stå der, og så må I jo selv vurdere ;) Billedet er taget på den lille vej der var mellem hotellet og stranden.

Det næste billede må også siges at være i ægte tourist stil. Varmt sand, sol og bare tæer indbyder bare til sådan et billede!

Da vi kom tilbage på hotellet bestilte vi en flaske vin, som vi nød på balkonen. Da sulten begynte at melde sig, tog vi vinen med på en af hotellets restauranter (det måtte man nemlig gerne - smart!). Billedet er desværre rigtig uskarpt, ligesom størstedelen af alle dem som er taget med det nye plastik kamera.

OBS: Som bonusinfo kan jeg fortælle, at når dette indlæg rammer bloggen, står jeg i Aalborg lufthavn og er ved at tjekke ind, så jeg kan komme op i kulden igen - brrr!

I dag skulle vi en tur til Cairo, hvor vi skulle besøge museet ved Tahrirpladsen efterfulgt af en tur til pyramiderne og sfinksen. Bussen hentede os kl. kvalm - ca. 01.20. Der var checkpoints undervejs, hvor politiet skulle tjekke vores pas og visum, og vi skulle desuden køre i konvoj med de andre busser, sammen med politiet, for at komme så sikket som muligt frem. Ved Suezkanalen stod soldater med store våben, og det virkede faktisk en lille smule intimiderende. Vi stoppede omkring kl. 7, og fik vores medbragte (skod-)morgenmad fra hotellet - puh, det var der ikke meget sjov ved! Turen skulle tage omkring 6 timer, hvilket i forvejen var lang tid, men da vi trillede ind i Cairo omkring kl. 10.30, altså godt 9 timer senere var vi godt kvæstede. Det er utroligt så mange dele af kroppen der kan komme til at sove, når man forsøger at komme til at sidde behageligt i sådan en fætter.

Trafikken i Cairo var insane, men det var det hele værd, da vi kom frem til museet. Vi fik lidt tid inden vi skulle ind på museet, til at kigge på alle de skulpturer og statuer, der var i den lille have udenfor. Ikke nok med at det var nogle rigtig flotte ting, så var det også bare fantastisk at få strukket benene og få noget frisk luft ovenpå busturen.

Da vi kørte over Nilen var jeg noget skuffet - i Cairo er det jo bare en kæmpe, forurenet mængde vand. Vi blev fanget i en demonstration på vej til pyramiderne, hvilket var en ret voldsom oplevelse, Der var ikke nogen reel fare, men bare det at vi skulle trække alle gardiner i bussen for, så de ikke kunne se vi var udlændinge, skabte en trykket stemning i bussen. Igen var politiet til stede, men gjorde absolut intet. Der var folk der skubbede, sparkede og hoppede på bilerne og politiet kiggede bare. Vi blev så forsinkede at vi ikke kunne nå at få vores frokost, så guiden købte bananer til os. Meget sultne nåede vi fram til pyramiderne, og fascinationen vandt hurtigt over sulten.

Lokalguiden vi havde med tog rigtig mange billeder af alle gæsterne. Han var rigtig sød og det var faktisk utrolig dejligt, selvom det virkede ret fjollet mens det stod på. Billederne er jo dejlige at have bagefter, og så fik dem der fulgtes billeder sammen.

Så gik turen til Sfinksen, som guiden ville have os "til at kysse". Forestil jer scenariet - tusinde tourister går forbi, en guid der hopper rundt og tager billeder og mig der prøver at gøre hvad han siger, uden at bryde ud i latter.. Det var svært!! Inden turen gik hjem igen var vi i 2 små butikker, der solgte diverse lokale ting af lidt højere kvalitet end det på markederne osv. Jeg købte en kartoush, der er et vedhæng med mit navn i hieroglyffer, og min veninde købte en papyrus der er et håndmalet maleri på noget specielt papir. Jeg kan ikke lige huske forklaringen :)

Vi kørte ud af Cairo kl. 18.30, efter at have spist vores frokost (!), og var tilbage på hotellet omkring kl. 03.00 - MEGET TRÆTTE! Men det var trods alle "uheldene" en fantastisk tur og YEEEAH - nu har jeg oplevet pyramiderne! :)

Det meste af dag 3 brugte min veninge og jeg hos touristpolitiet. De tog os da heldigvis mere seriøst, og efter at havde snakket med en tolk og fået udfyldt en anmeldelse gik turen videre til Radioshack, som vores søde guide havde anbefalet. Vi fik købt et nyt PLASTIK-kamera, men det skulle bare være billigt. Jeg ville hellere vente og købe et ordenteligt et i Danmark, men samtidig ville vi jo ikke være foruden billeder fra resten af ferien.

Vi gik langs stranden tilbage til hotellet, hvor vi brugte de sidste soltimer ved poolen. Da vi ikke gad ligge der mere flyttede vi op på terrassen, hvor der gik noget tid med at læse om det nye kamera, prøve at instille det hele og få afprøvet de forskellige funktioner.

Dette var dagens figur. På den ene side er det da sjovt, at de der mennesker keder sig så meget, at de laver alle de former (okay det er nok ikke det der sker.. Men.. You know) men på den anden side er det sådan lidt træls at de fingererer så meget med de håndklæder vi skal bruge. Iiih! Turen gik relativt tidligt i seng, da vi kl 01.20 skulle afsted med bussen til Cairo.